Grand Square

Traditionel Amerikansk Squaredance og Contradance

Motion – livsglæde – god musik – socialt samvær


Kom og dans hver onsdag i Gladsaxe.
I september 2021 håber vi at starte en normal dansesæson. Vi glæder os til at danse igen. Vi måtte aflyse hele forrige sæson på grund af risiko for Corona smitte. Nu lysner det igen for dansen.

Sæsonstart
Onsdag den 8. september 2021 kl: 20.00 starter nuværende dansere.
Onsdag den 15. september 2021 kl: 20.00 starter nye dansere.
Sted: Gladsaxe Hovedbibliotek i Store sal.

Nye dansere er meget velkomne på vores dansehold.
Vi er fortrinsvis voksne dansere. Inviter dine venner med. Vi har en dejlig stor dansesal med plads til mange dansere på gulvet. Jo flere dansere jo bedre.

Hvad koster det?
Prisen er 400,- kr. i kontingent for hele sæsonen.
Så kan du danse hver onsdag fra september til primo april.

Prøv en aften uden betaling.
Hvis du vil fortsætte betaler du for sæsonen.

Skriv til os, hvis du har lyst til at danse med, eller hvis du har spørgsmål: info@grandsquare.dk



Dans er festlig og sjov motion.
Vi danser til livlig og swingende musik. Et par gange i sæsonen har vi orkester, det giver ekstra liv til dansen.

Contradance og Squaredance er også pardans og en hyggelig og social form for selskabsdans. Vi danser som par, men dansene er opbygget så flere par danser sammen. Du hilser hele tiden på nye naboer, giv dem et swing og et smil når i mødes.


Du lærer det hurtigt.
Der er nogle grundfigurer som danselederen forklarer, og herfra kan der danses mange variationer af danse.
Vi danser sammen. Vi bruger ikke fitnes maskiner til at få gang i arme og ben, vi bruger hinanden, det er hyggeligt.

På vores dansehold er der næsten lige mange damer og herrer, og alle kan være med. Du kan komme alene, eller I kan komme som par. Vi danser i almindeligt tøj og helst sko med bløde såler.
På en danseaften går du omkring 9.000 skridt.

Musik stilarterne er Irsk, Skotsk, Fransk Canadisk og New England musik, blandet med swing, dixieland og ragg. Et par gange i sæsonen har vi orkester, det giver ekstra liv til dansen.
Kan du lide at danse Lancier, så skal du også prøve at danse contradance.


Se hvad Contradance og Squaredance også er.
Video klip fra Silkeborg konvent for Contradance og Squaredance i 2015:



Silkeborg Konvent 2015


Start dansen her på holdet, hvis du har lyst til mere dans så er der flere spændende dansearrangementer i hele Danmark. Se for eksempel:
www.squaresandcontras.dk


Klip fra dans USA: Flash Mob med Contradance i Burlington, Vermont
www.youtube.com

Se hvornår vi danser:Kalender
Se hvor vi danser:Hvor